
Giv eleverne demokratisk selvtillid
- 27. mar 2025
- Erhvervsuddannelse
Hvordan lærer unge at skelne mellem fakta og holdninger? Hvordan kan man give EUD-elever mod på at ytre sig i den offentlige debat – og lyst til at følge med i medierne?
Det er spørgsmål som disse, Constructive Institute hjælper med at bringe ind i klasselokalet. NGO’en, der arbejder for en mere konstruktiv nyhedskultur, tilbyder nu gratis undervisningsforløb til erhvervsuddannelser som en del af det landsdækkende projekt Demokratisk Mobilisering af Næste Generation. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Spar Nord Fonden og har som mål at engagere 15.000 unge i hele landet – herunder elever på EUD og EUX.
På mange skoler foregår det i form af en workshop, hvor eleverne arbejder med en sag fra deres hverdag – fx trivsel på lærepladsen eller økonomiske udfordringer for unge – og lærer at stille spørgsmål, finde kilder og præsentere løsninger.
I vores artikel fra oktober 2024 EUD, EUX og den demokratiske dannelse kan man læse, hvordan elever på forskellige erhvervsuddannelser har deltaget i lignende forløb – og hvordan det ikke bare vækker nysgerrighed, men også skaber engagement og refleksion.
- Interessen og tilbagemeldingerne fra mange forskellige uddannelsesinstitutioner i hele landet har været ganske overvældende. Det gælder alt lige fra 3.g.-elever på stx med samfundsfag på A-niveau over 2. årselever på EUD til førsteårselever på FGU,
fortæller Jesper Himmelstrup, journalist og projektleder hos Constructive Institute og fortsætter.
- Men selv om forskellene er store, er det en vigtig ambition for os, at ingen unge på tværs af uddannelsesniveau føler sig ekskluderet. At kunne gøre brug af sin stemme er jo en menneskeret for alle unge.
En gave til undervisningen
Forløbet er oplagt at bruge i fag som samfundsfag, dansk eller projektforløb, men kan også kombineres med emner som trivsel, arbejdsliv eller unges ansvar i samfundet.
Som underviser får du et færdigt oplæg, der kræver minimal forberedelse – og hvor Constructive Institutes folk tager sig af selve undervisningen. Eleverne får mulighed for at opleve, at deres stemme tæller, og mange opdager måske for første gang, at journalistik ikke kun handler om breaking news, men også om at finde løsninger på virkelige problemer.
Projektet løber over de næste tre år, og der er ledige pladser i kalenderen – også for erhvervsskoler.
Sådan får du besøg af Constructive Institute:
📧 Skriv til Jesper Himmelstrup på jh@constructiveinstitute.org
☎️ Eller ring på 22 16 16 11
Forløbet er gratis og skræddersyes til jeres elever.
Fra mediebrug til medskabelse
Forløbene, som kan tilpasses det enkelte hold, giver eleverne indblik i: